Forside  |  Tilmelding  |  Baneinformation  |  Arrangører  |
 
   
 

Rigtige logistikfolk slås med køller

For anden gang i verdenshistorien kæmper branchens 72 bedste golfspillere om magten og æren (og de mange præmier) på Sorø Golfklubs smukke og udfordrende bane – fredag den 9. september 2005. På utallige opfordringer vil arrangørerne i år forsøge en C-række stablet på benene – så begyndere og højhandicap-spillere (36+) også kan være med…
På initiativ af mediahuset Horisont Gruppen a/s blev Dansk Logistik Cup stiftet i 2004 i samarbejde med Delfi Technologies og konsulenthuset SAS Institute. Når succesen gentages her i 2005, er Post Danmark ny medarrangør sammen med SAS Institute og Horisont Gruppen.

Ny er også planen om i år at forsøge turneringen udvidet med en C-række for mindre øvede og helt uprøvede kræfter. Det sker på opfordring fra mange af deltagerne i fjor, som godt kunne unde nogle venligtsindede begyndere denne glade ramme om det gode golfspil. Under forudsætning af mindst 10 tilmeldinger fra spillere uden registreret handicap – samt spillere med handicap højere end 36 – vil vi derfor stable en C-række på benene til turneringen i år.

A-rækken (hcp 0-18) og B-rækken (hcp 18,1-36,0) spiller 18 huller Stableford i fælles hold á tre eller fire deltagere på Sorø Golfklubs store bane. C-rækken vil efter instruktion af en professionel blive sluppet løs på klubbens mere overskuelige par-3 bane.

I alle rækker er det en forudsætning for deltagelse, at man til daglig arbejder med og/eller er fagligt interesseret i logistik. Endvidere at man møder rettidigt til registreringen og deltager i hele dagens arrangement. For deltagelse i A- eller B-rækken kræves desuden registreret handicap i DGU eller anerkendt udenlandsk golfklub.

Turneringens præmieliste er endnu ikke komplet – men ligesom i 2004 bliver der mange og flotte gevinster at kæmpe om. Læs mere om turneringen i 2004.

Deltagelse i Dansk Logistik Cup er gratis – men forudsætter indbetalt et personligt depositum, som refunderes spilleren under morgenens registrering på selve spilledagen. Endvidere skal spilleren være iført turneringens sponsor-poloshirt ved gunstart (se nærmere herom under Tilmelding).

Ret til ændringer i programmet forbeholdes. Opdatering vil ske her på siden – og via det ugentlige e-nyhedsbrev fra Logistik Horisont (www.logistik.horisontnet.dk).

Dagens Program:

08.45 Registrering og brunch
09.45 Inspirerende logistikfagligt
         indslag
         v. Amanda Moltke-Leth og coach
11.15 Opvarmning og træning
12.00 A + B-rækken (hcp.0-36):
         Turnering med Gunstart fra 18
         huller. Proviantering undervejs
12.00 C-rækken: frokostpause
13.00 C-rækken: øvelser og
         instruktion ved pro
15.00 C-rækken: Turnering
         (9 huller par-3)
17.00 Turnering slut
17.30 Præmieoverrækkelse og
         italiensk buffet
18.30 Farvel og på gensyn i 2006

 

Tilmelding:

Tilmeld dig her »